Danskerne må til at spænde livremmen ind

Danmark er de seneste ti år blevet overhalet af de øvrige nordiske lande i økonomisk vækst.Fortsætter det på samme måde, ender vi som Nordens fattigste land, siger økonomer til Politiken.

Danskerne må indstille sig på en lavere levestandard, fordi vores nabolande vinder kampen om vækst. Sverige, Norge, Finland og Island overhalede i 2000-2009 Danmark med en højere vækst i den samlede økonomi. Og fortsætter udviklingen, ender Danmark som Nordens fattigste land, skriver Politiken.

Professor i økonomi, Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, siger, at det vidner om et strukturelt problem, når Danmark har haft en ti-års periode med forholdsvis lav vækst.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet mener ligefrem, at dansk økonomi er på katastrofekurs:

- Det offentlige kommer til at skære helt ind til benet - uanset hvilken regering der kommer til magten, siger Jørgen Goul Andersen.