Gennem flere år har landets kommuner givet landmændene tilladelse til at udvide deres landbrug for millioner af kroner.
Men tilladelserne er givet i strid med EU's miljøregler, og dermed kan op mod 1.000 landmænd havne i en lovklemme, fortæller 21 Søndag.
Først tilladelse - så afslag
En af de landmænd, der risikerer at skulle rive sin stald ned, er Aksel Lund fra Tønder.
I 2006 ansøger han Tønder Kommune om at få lov til at udvide sit landbrug med en stald til 260 malkekøer. Først tre år senere får han byggetilladelsen og går i gang med at bygge stalden.
- Vi havde planlagt alt, og dyrene var klar til at blive flyttet ind, fortæller Aksel Lund.
Men halvandet år senere modtager han et brev fra Miljøklagenævnet. Her står der, at den tilladelse, som kommunen har givet Aksel Lund, er i strid med EU's miljøregler.
Stalden til 15 millioner kroner er på dette tidspunkt allerede bygget, og nu kan Aksel Lund blive tvunget til at rive den ned.
- Vi synes, vi har gjort alting rigtigt, og jeg er frustreret og vred og synes ikke, det kan passe, at man skal behandles på den måde, siger Aksel Lund.
Op mod 1.000 landmænd i klemme
21 Søndags research viser, at 181 landmænd har fået deres ellers godkendte tilladelser erklæret ulovlige af Miljøklagenævnet.
Og hos nævnet ligger i øjeblikket yderligere 720 lignende tilladelser, der også meget vel kan være i strid med EU's miljøregler.
Dermed kan op mod 1.000 landmænd blive tvunget til at rive deres nybyggede stalde ned.
- Vi kan kan ikke få det til at hænge sammen økonomisk, når de tager godkendelsen fra os, siger Aksel Lund.
To krav er glemt
Det er gylle, der bringer landbruget på kant med EU's miljøregler.
Gylle indeholder forurenende stoffer, og derfor kræver EU, at kommunerne skal sikre sig to ting, inden de giver landmænd tilladelse til at udvide.
For det første at udvidelserne ikke forurener fredede naturområder, for det andet at landmændene bruger den mest miljørigtige teknologi.
Men de to EU-krav har kommunerne ikke taget højde for, da behandlede sagerne. I Aksel Lunds tilfælde skal Tønder Kommune derfor vurdere sagen påny.
- Når vi administrerer lovgivningen, er det ud fra en forventning om, at staten har sikret den korrekte implementering af EU-lovgivningen i den nationale lovgivning, siger miljøchef i Tønder Kommune, Christa Jørgensen.
Så du siger, at den danske lovgivning ikke er god nok?
- Det må være konklusionen på det, ja.
Det samme mener professor i miljø- og EU-ret ved Københavns Universitet Peter Pagh.
- Det er en dårlig lov. Når man anvender den, skal man hele tiden tænke på, at der gælder nogle andre regler ved siden af, som man ikke kan læse i selve loven, siger han.
Kritik fra kammeradvokaten
Men Miljøminsiteriet stoppede ikke kommunernes sagsbehandling, selv om ministeriet vidste, at loven leder kommunerne på vildspor.
På et samråd i september kom det frem, at statens egen advokat, kammeradvokaten, havde kritiseret loven i et notat.
Selv efter kammeradvokatens kritik fortsatte ministeriet med at belønne kommunerne med 15.000 kroner for hver færdigbehandlet tilladelse.
- Det er jo grotesk, og det stiller både kommunerne og landmændene i en rigtig dårlig situation, mener Christa Jørgensen fra Tønder Kommune.
Miljøstyrelsen erkender problemer
For nylig strammede Miljøminsiteriet loven - men langt fra nok, lyder det fra kritikere.
- Som loven er udformet, så mener jeg fortsat, den leder kommunerne på afveje, siger professor Peter Pagh.
Miljøsyrelsen erkender over for 21 Søndag, at loven fra begyndelsen har skabt store problemer.
- Kommunerne skulle have haft nogle mere præcise vejledninger, og opgaven har været sværere at løfte, end vi umiddelbart troede, siger Sune I. Schou, kontorchef i Miljøstyrelsen.
Miljøminister Karen Ellemann ønsker ikke at udtale sig om sagen til 21 Søndag.