DF mener, at nyfødte drengebørn og udlændinge, der tager ophold i Danmark og som ikke er EU-borgere, skal registreres i et dna-register.
Partiet foreslår et beskåret register, efter at justitsminister Lars Barfoed har afvist, at alle danskeres dna skal i et politiregister.
- De mange spektakulære kriminalsager, hvor dna-prøver har resulteret i opklaringen, må gøre indtryk på regeringen, siger retsordfører Peter Skaarup.
S, SF og V siger nej
Mænd - og ikke mindst mænd fra ikke EU-lande - tegner sig for langt størstedelen af alle forbrydelser. Det er de kolde fakta, og hvis regeringen ikke vil være med, så må vi se, om der skulle være et flertal uden om den, siger Peter Skaarup.
S afviser ideen fordi partiet mener, at alle skal stå i registret, hvis det skal oprettes.
Retspolitisk ordfører, Karen Hækkerup mener, at sagen kræver en grund diskussion, fordi der er fordele og ulemper.
Også Venstre afviser Dansk Folkepartis forslag.
- Vi ønsker ikke et overvågnings- og kontrolsamfund. Folk er altså frie og uskyldige, indtil det modsatte er bevist, siger partiets retsordfører, Kim Andersen.
Reglerne ændret i 2005
- Det kan godt være, at man vil kunne opklare nogle få sager. Men det kan hverken forsvare mistænkeliggørelsen af alle, samt hvad det vil koste at oprette og drive et sådan register, siger Kim Andersen.
SF kalder forslaget for "dødfødt".
- Det er mest ønsketænkning fra Dansk Folkeparti, siger Karina Lorentzen, SF's retsordfører.
Folketinget besluttede i 2005 at ændre reglerne for dna-registret, så det blev sidestillet med fingeraftrykregisteret.
Dna-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.