Mange børn fra rygerhjem indlægges

Flere hundrede helt små børn må hvert år indlægges på hospitaler i Storkøbenhavn med luftvejlidelser på grund af forældrenes rygning.

Cigaret rygning kræft (© DR)

Flere hundrede spæd- og småbørn må hvert år indlægges akut på hospitaler i hovedstadsområdet for at blive behandlet for alvorlige luftvejslidelser, som er forværret af deres forældres heftige rygning i hjemmet, lyder det fra læger på tre store børneafdelinger i Regionen.

De lægger op til et øget samarbejde med kommuner og praktiserende læger om en bedre indsats for børn, der indlægges bl.a. luftvejsinfektioner og lungesygdomme som følge af rygning i deres familie.

- Vi ser igen og igen, at småbørnsforældre kommer ind med deres små, hostende børn, hvis tilstand helt klart er forværret af rygning i hjemmet, siger overlæge Juri Pedersen fra børneafdelingen på Hvidovre Hospital til Berlingske Tidende.

Luftvejssygdomme er årsag til omkring hver femte indlæggelse.

Ofte skyldes sygdommen rygning.