Den yderligtgående islamiske organisation Hizb ut-Tahrir hverver stadig medlemmer i Danmark, men lige så mange forlader organisationen.
I Storbritannien går medlemstallet decideret tilbage, og det er en udvikling, som vi også vil se herhjemme, siger forskeren Kirstine Sinclair.
Hun har skrevet ph.d afhandling om Hizb ut Tahrir i Danmark og Storbritannien. Hun mener, at de danske og britiske grupper er helt sammenlignelige blot med den forskel, at den danske afdeling er cirka 10 år efter den britiske i sin udvikling.
Hizb ut-Tahrir kunne for nylig samle omkring 1000 til stormøde i Bella Center i København, men reelt er kun henved 150 aktive, og de fleste er kun aktive i 5-10 år i gennemsnit, siger forskeren fra Syddansk Universitet.
Får travlt med familie og karriere
Herhjemme hverver organisationen primært nye medlemmer blandt de helt unge:
- Det er unge i gymnasiealderen, som elsker at føre endeløse intellektuelle diskussioner, men når de så efter et par år erkender, at kalifatet ikke kommer, og de får travlt med karriere og familie, så falder de fra igen, siger Kirstine Sinclair.
Organisationen blev grundlagt i 1953 i Jordan, men kom først i søgelyset herhjemme efter 11. september angrebet i New York. Dengang blev den nævnt som en undergruppe af Al Qaeda, men herhjemme har der ikke vist sig forbindelser til terroraktiviteter.
- Min nyeste forskning tyder på, at organisationen går nok står for et politisk projekt, men når man taler med det enkelte medlem er det forholdet til religionen, der er det vigtigste. Det er også derfor, nogle kan have meget svært ved at forlade den igen.
- Jeg talte med et britisk medlem, der var 1½ år om at overbevise sig selv om, at han ikke ville brænde op i helvede, hvis han forlod den. I dag er han helt almindelige praktiserende muslim og utrolig glad for, at han kom ud af det snærende bånd, som Hizb ut-Tahrir er for mange.
Det er dog Kirstine Sinclairs klare indtryk fra interviews med en række medlemmer, at langt de fleste er fornuftige og veluddannede mennesker.