Blot få dage efter landets 98 kommuner har afleveret deres budgetter for 2011, bliver de nu kraftigt kritiseret af både DI Organisation for Erhvervslivet og LO.
Begge de to organisationer mener, at de planlagte besparelser på folkeskolen på mellem 700 og 800 millioner kroner er helt uacceptable.
Investering i fremtiden
Direktør Lars Goldschmidt fra DI siger, at ikke alene er besparelserne større, end hvad et faldende børnetal kan forklare. De er også med til at nedbringe folkeskolens gennemsnitlige udgift for eleverne i normal-undervisningen.
- Og det er både uacceptabelt og meget uheldigt. I forvejen har vi i flere år set, at fordi udgifterne til specialområdet er steget, så er rådighedsbeløbet for elever i normal-undervisningen faldet. Det forstærkes yderligere af de nye budgetter. Man burde i stedet investere i en bedre skole-fremtid, siger han til DR Nyheder.
Også formand for LO, Harald Børsting, vender sig imod skolebesparelserne.
- Set fra min stol er det vigtigste, at der bliver flere unge, der kommer igennem en ungdomsuddannelse. Og for at kunne det, skal de altså have flere kundskaber med sig fra folkeskolen. Så der skal ikke spares men tværtimod ske en udvikling, siger han.
Ideer kvæles i nedskæring
Samtidig beklager de begge, at tankerne om udvikling af folkeskolen, som de er præsenteret i forskellige udspil - senest ti anbefalinger fra regeringens skole-rejsehold - nu er i fare for at drukne i ren nedskærings-og besparelses-snak.
- Og det er brand-ærgerligt. På mange måder er forslagene fra både os, regering, rejsehold, andre politikere og organisationer meget godt flugtende med hinanden, men det hele får nu en baggrund af nedskæringer, og så bliver det meget vanskeligere at finde støtte til udvikling og ny-tænkning. Bl.a. hos lærerne, siger Lars Goldschmidt.
- For mig er det helt grotesk at se at man taler om udvikling og en højere prioritering af folkeskolen samtidig med, at man sparer. Det virker helt forkert på mig, siger Harald Børsting.