Det er ikke småpenge kommunerne, staten, landsbyggefonden og EU putter i de socialt belastede områder. Men ingen har et eksakt overblik over, hvor mange penge der bruges på sociale projekter og helhedsplaner.
DR Nyheder har søgt aktindsigt hos ni kommuner med hårdt socialt belastede boligområder. Flere af kommunerne har slet ikke overblik over omfanget af sociale projekter eller hvor meget de koster.
I Odense har de brugt 700 millioner kroner på projektet Vollsmose i forandring, for at skabe tryghed og lys, men ifølge en af de centrale figurer i områderne virker det ikke.
- Generelt kan man sige, at trygheden er vokset, men jeg mener bare, at man ikke alene med ombygninger, gennemgange og mere lys kan skabe en permanent tryghedstilstand. siger formanden for beboerforeningernes samarbejdsudvalg Ryan Ra Ranunkel.
Og der er stadig problemer
Det er indlysende for en hver, at når man oplever skud og bål og biler, der bliver brændt af, så er der ingen, der føler sig trygge. Og så kan man jo bygge butikker og sætte overvågningskameraer op til hudløshed, men der er altså ingen, der føler sig trygge, når der er ballade i gaderne, siger Ryan Ra Ranunkel.
I Odense har de 700 kroner altså ikke virket efter hensigten men politikerne mener, at sociale projekter er en god måde at løse problemerne på.
I en rundspørge, DR Nyheder har lavet blandt de kommuner med de største ghettoproblemer, svarer 75 procent at de mange sociale projekter har en positiv virkning på ghettoerne.
For på trods af de gode hensigter og de mange sociale indsatser slæber belastede boligområder kedelige spor i statistikkerne.
I Mjølnerparken er 92 procent af beboerne af ikke vestlig baggrund. Og Ser man på hele landet er det tal kun på 6,2 procent.
I Vollsmose Øst har 57 procent af beboerne i den arbejdsdygtige alder ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. På landsplan ligger tallet på 13 procent.