Skimmelsvamp og køkkener, der langsomt er ved at falde fra hinanden, er forhold, som mange lejere i de almennyttige boliger lever under.
Men fordi trusler på livet, vold og hærværk er en realitet i mange ghettoer, bruger regeringen de penge, som beboerne opsparer i Landsbyggefonden til renovering og forbedring af deres lejligheder, på at løse de sociale problemer. Det betyder lejligheder i forfald, skriver MetroXpress.
Staten bør bidrage
- Boligsocialt arbejde er nødvendigt. Men det er ikke rimeligt, at det er de almene beboere, der har hovedansvaret for at betale for de problemer, som uheldigvis er blevet en del af mange boligområders dagligdag. Det er et samfundsproblem, og derfor bør staten også bidrage massivt til at løse de her problemer, siger Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening.
Fra 2006 og frem til 2015 er der afsat 1,2 milliarder kroner af beboernes opsparing til at udføre socialt arbejde i de områder, der er ramt af sociale problemer. For det beløb kunne man have renoveret et område som Gellerupparken tre en halv gange.
En ekstra skat
- Principielt kan man sige, at det er en opgave, der burde betales af samfundet. Det svarer jo til at påføre en ekstra slags skat på de, som i forvejen har for lidt. Sat på spidsen kan det sammenlignes med, at en privat grundejerforening skulle betale til en fond, som skulle rådgive områdets parcelhusejere, siger John Andersen, professor i byudvikling ved Roskilde Universitet.
I denne uge fremlægger regeringen sin ghettostrategi, og det vil være startskuddet til forhandlingerne om det boligforlig, som skal ligge færdig i begyndelsen af november.
- Jeg forventer at regeringen i forbindelse med de kommende forhandlinger vil begynde at tage et økonomisk ansvar for det boligsociale arbejde, siger Bent Madsen, direktør i boligselskabernes landsforening.