Livstegn ved sene aborter chokerer forældre

I flere tilfælde ender sene aborter i en traumatisk oplevelse for forældrene. Det sker, når fosteret viser livstegn efter aborten.

I flere tilfælde ender sene aborter i en traumatisk oplevelse for forældrene. Det sker, når fosteret viser livstegn efter aborten.

Ved langt de fleste sene aborter dør fosteret under abortfødslen, men i nogle tilfælde viser barnet livstegn i flere minutter efter aborten.

Det skete blandt andet, da Helene Romme fra Søborg fødte sin datter i graviditetens 21. uge.

- Jeg opdagede selv, at der er noget, der pulserer ved hendes bryst ved hjertet, fortæller hun.

Drømmebarn

Helene Romme og hendes mand havde valgt at afbryde graviditeten med deres drømmebarn, fordi en scanning havde vist, at datteren havde rygmarvsbrok.

Forud for aborten havde Helene Romme været bekymret for, om barnet ville overleve den provokerede fødsel, men følte sig forsikret om, at det ikke ville ske.

- Jeg har spurgt meget ind til, om der var nogen chance for, at hun ville være i live, for jeg var bange for at skulle møde et levende barn, og det følte jeg mig bekræftet i, at det ville der ikke være, fortæller hun.

Ubehagelig overraskelse

Derfor var det en ubehagelig overraskelse, at Helene Romme nu pludselig befandt sig i den situation, som hun havde gruet for.

- Tiden føltes bare så lang, og jeg havde bare lyst til at komme ud og få noget luft, men jeg ville ikke gå fra hende, for hun er mit barn, fortæller hun.

Helene Romme lå med barnet hos sig i en time, inden det døde.

- Selvfølgelig skulle hun ikke ligge og dø alene, så jeg har hende hos mig og giver hende varme og aer og kysser hende, forklarer hun.

Samtale med forældrene

Selv om oplevelsen kan være grænseoverskridende for både forældre og personale, påpeger læger, at fostrene ikke lider. Fostrenes hjerne er på dette tidspunkt i graviditeten ikke udviklet til at føle smerte.

Overlæge og leder af center for føtalmedicin og ultralyd, Olav Bjørn Petersen, fra Århus Universitetshospital i Skejby understreger, at en samtale skal forberede forældre på, at barnet kan vise livstegn efter aborten.

- Vi italesætter over for forældrene, at der er en sandsynlighed for, at de kan opleve, at fostret har livstegn. Det er noget, vores personale ved, og vi har faktisk aldrig oplevet, at det er et problem, hvis der er livstegn, forklarer han.

Kaliumsprøjte

Fostre i de sene aborter kan få en såkaldt kaliumsprøjte, som stopper hjertet, inden aborten sættes i gang. Men i praksis sker det meget sjældent.

Det viser en rundringning til de fire sygehuse i Aalborg, Hvidovre, Århus og på Rigshospitalet, som behersker teknikken.

På Århus Universitetshospital i Skejby bruges kaliumsprøjten slet ikke i sene aborter.

- Vi er det sted i landet, der laver flest såkaldte fosterreduktioner, så vi kan teknikken. Vi har bare vurderet, at det ikke har været nødvendigt i de sene aborter, siger Olav Bjørn Petersen.

Hårdt for forældrene

Den ledende overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Roskilde Sygehus, Charlotte Wilken-Jensen, mener heller ikke, at det er nødvendigt.

- Vi har fravalgt, at det bliver givet som tilbud, fordi vi synes, at det vil være for hårdt for forældrene, hvis de skal ligge til en ultralydsscanning og se deres lille barns hjerte blive stoppet ved, at en sprøjte sender kalium ind i hjertet, forklarer hun.

Information om muligheden

Men Landsforeningen Spædbarnsdød ser gerne, at alle forældre får information og tilbud om, at der kan bruges en kaliumsprøjte, inden den sene abort sættes i gang.

- Det kan være, forældrene vil vælge en kaliumsprøjte eller fravælge den, men det må være forældrene, der får informationen om, at det her er en mulighed, mener landsforeningens sekretariatsleder, Michael Esmann.

Landsforeningen Spædbarnsdød oplyser, at den får fem-ti henvendelser om året fra forældre, der har oplevet et barn vise livstegn efter en abort.