I sagen om planlægningen af fem påståede lejemord, valgte bandelederen Store A's advokat i dag et frontal angreb på hovedvidnet den dansk/polske Ignazio Howaniak:
- Howaniak er aldeles utroværdig, sagde forsvars advokat Merete Stagetorn under sin afsluttende procedure.
Det usædvanlige hårde personudfald kom efter, at hovedvidnet Howaniak i Landsretten endnu engang har ændret forklaring, og nu peger direkte på bandelederen Store A, som manden bag planlægning af fem lejemord.
Store A, som er leder af indvandrebanden fra Blågårds Plads, er tiltalt for at have forsøgt at få polske lejemordere til at rydde fem af hans kriminelle konkurrenter af vejen.
Altafgørende vidneudsagn
Men sagen står og falder i høj grad med Ignazio Howaniaks vidneudsagn. Tror nævningene på dansk/polakken så bliver Store A dømt. Hvis nævningene anser Howaniaks vidneudsagn for at være utroværdigt, så falder den usædvanlige sag i mod en af de mest magtfulde bandeledere i Danmark.
- Der er i sagen her ikke andet end snak, snak og snak. Howaniak har selv her i retten erkendt at han lider af personligheds forstyrrelse, sagde advokat Stagetorn i dag i Landsretten, hvor sagen behandles som ankesag.
Anklageren fastholder forsat Howaniaks vidneudsagn og slog i dag omvendt på, at når der i øvrigt mangler vidneudsagn i sagen, så skyldes det folks frygt for Store A og hans bandefolk fra Blågårds Plads på Nørrebro i København.
Der ventes dom i sagen efter kl. 14 på mandag.