Der kom fart på sagsbehandlingen, en prøve i sproget dansk blev fjernet og det blev lettere for læger fra tredjeverdenslande at få foden indenfor på de danske hospitaler.
Tilbage i 2002 pressede daværende sundhedsminister og nuværende statminister Lars Løkke Rasmussen på for at slække på kravene til udenlandske læger for at få flere læger til landet hurtigst muligt.
Det viser et dokument med regeringens handlingsplan for udenlandske læger og en efterfølgende evaluering, som DR har set igennem.
Måtte indrette sig
"Sundhedsstyrelsen skal indenfor få dage efter, at ansøgeren har meddelt Sundhedsstyrelsen, at denne har tilsagn om ansættelse ved et dansk sygehus, udstede midlertidig autorisation for pågældende periode", står der blandt andet i handlingsplanen.
- Der var på daværende tidspunkt et meget stærkt ønske i regeringen om at lempe vilkårene for de udenlandske læger, så de kunne komme hurtigere og lettere i arbejde i Danmark som læger, fortæller Jens Kristian Gøtrik, som var direktør for Sundhedsstyrelsen i 2001-2007.
- Når man som styrelse har et meget stærkt politisk ønske, så er reglerne, at det må man indrette sig efter, tilføjer han.
Spørgsmål om sikkerhed
Han mener, at politikernes opfattede Sundhedsstyrelsen som besværlig, for bureaukratisk, at reglerne var for stramme, og det tog alt for lang tid at få godkendt lægerne. Og derfor blev Sundhedsstyrelsen pålagt at sætte farten op.
- Det er et spørgsmål om, hvor stor sikkerhed, man vil have, for at de læger, man giver adgang til at arbejde som læger i Danmark, rent faktisk har de rigtige kvalifikationer. Der kan man vælge forskellige sikkerhedsniveauer, og da ønskede man altså politisk at slække på de krav, siger han.
Ok at mangle papirer
I den efterfølgende evaluering af de nye retningslinier står der:
"Sundhedsstyrelsens behandling af tredjelandslæger er samtidig blevet mere fleksibel ved i visse tilfælde at godkende ansøgere, der ikke har har fuldstændig dokumentation for uddannelsen" og "antallet af tredjelandslæger, der søger om autorisation i Danmark, er steget markant i de senere år."
Derudover skriver Sundhedsstyrelsen, at den ikke kan nå at behandle sagerne så hurtigt, som regeringen kræver.
Hvor er fejlen?
Oppositionen kræver nu en redegørelse fra sundhedsministeren, efter DR har afsløret, at flere læger har fået arbejde på de danske sygehuse, selvom de mangler de rigtige uddannelsespapirer eller slet ikke har styr på helt elementære ting såsom at tage blodtryk, forstå et kardiogram eller holde hænderne sterile.
- Jeg vil gerne se den redegørelse, vi forlanger, og se, hvem er det der har begået en fejl, siger Liselott Blixt, som er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.
- Det er måske gjort som en hurtig beslutning, uden man har været inde i dybe detaljer. Vi ser problemerne nu, siger ordføreren.
Stærkt bekymrende
Socialdemokraterne er enige.
- Vi skal til bunds i, hvorfor reglerne er blevet lempet så meget, som de blev, mens Lars Løkke var sundhedsminister, siger den socialdemokratiske sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.
Hun vil have tal på, hvor mange læger fra tredjeverdenslande der har fået autorisation, siden reglerne blev lempet.
- Det er stærkt bekymrende. Det har aldrig været hensigten at man skulle tildele læger autorisation efter danske kollegaer har sagt, at de ikke kan virke som læger, siger hun.
- Det er fuldstændigt grotesk, at vi har en daværende sundhedsminister, der tog så let på opgaven, at vi i dag har læger gående, der reelt ikke har nogen uddannelse. Vi har brug for en fuldstændig klar redegørelse fra sundhedsministeren og sundhedsstyrelsen.