Alt for mange dør eller kommer til skade ved brande, selv om en simpel røgalarm, kunne have reddet dem.
Det mener SF, der vil have indført lovkrav om røgalarm i alle boliger.
I Danmark skal der kun installeres røgalarm i nyggede boliger, og ifølge nyhedsbureauet Newspaq mangler mere end hver fjerde danske hjem i dag en røgalarm.
Men røgalarmer kan redde liv, understreger SF's boligordfører Nanna Westerby.
Hun mener, Danmark skal følge efter Norge og Sverige og stille krav om røgalarmer:
- Målet er jo selvfølgelig at sikre, at der er færre mennesker, der kommer til skade ved brande i Danmark. Det tal kunne man faktisk få bragt ned, hvis der var flere mennesker, der havde røgalarmer. Derfor så synes jeg, vi skal se på, om man ikke skal gøre det lovpligtigt at have røgalarmer i Danmark.