Dagbladet Politiken kan med sin offentliggørelse af den omstridte bog "Jæger - i krig med eliten" meget vel slippe godt fra at blæse på både forlaget ophavsret og forsvarets krav om fogedforbud, siger jurister til Ritzaus Bureau.
Politiken valgte at trykke bogen som tillæg til onsdagens avis, og chefredaktør, Tøger Seidenfaden, begrunder trykningen af bogen med hensynet til informationsfrihed og ytringsfrihed.
Forlaget protesterer
Forfatteren, den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, skulle ellers have den udgivet på forlaget People's Press. Og forlaget har protesteret mod Politikens optryk af den.
Forsvaret har samtidig fået et retsmøde i stand torsdag for at få nedlagt fogedforbud mod udgivelsen med den begrundelse, at den bringer udsendte jægersoldaters sikkerhed i fare.
Men det er ikke på forhånd sikkert, at forlaget vil få medhold i en retssag mod Politiken, sådan som retspraksis har udviklet sig, siger lektor Morten Rosenmeier fra Københavns Juridiske Fakultet.
Ytringsfrihed i gråzone
Han påpeger, at ophavsret og ytringsfrihed reguleres - også af internationale regler og konventioner.
- Som udgangspunkt er der tale om en krænkelse af forlagets rettigheder. Men i de senere år har hensynet til ytringsfriheden undergravet ophavsretten mere og mere. Det er noget af en gråzone. Og jeg vil ikke udelukke, at hensynet til ytringsfriheden kunne få forrang, siger Morten Rosenmeier.
Pressefrihed vejer tungt
Og det er heller ikke givet, at forsvaret kan få dømt Politiken for at offentliggøre militære hemmeligheder, siger hans kollega på Københavns Universitet, lektor Jens Elo Rytter.
- Det afhænger af, hvor meget bogens indhold truer statens sikkerhed. Men hensynets til pressens frihed til at varetage offentlighedens interesse i at blive informeret vejer meget tungt hos domstolene, siger Jens Elo Rytter.
Han påpeger, at Berlingske Tidendes journalister i 2006 blev frikendt i Københavns Byret, hvor de var anklaget for at have videregivet fortrolige oplysninger, som de fik fra en tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, Frank Grevil, der såede tvivl om regeringens grundlag for at gå i krig i Irak.