- Det er en utrolig anspændt situation. Politiet har meget svært ved at arbejde herude. Så det har svært ved overhovedet at finde ud af, hvad der er sket, rapporterer DR Nyheders Christina Melchiors.
- Det er i dag lige præcis en uge siden, at der var en skudepisode i Vollsmose, hvor en beboer herude fra skød efter politiet. Og nu skal man ikke se så meget som skyggen af en uniform, før stemningen bliver virkelig dårlig.
- Foreløbig så tyder alt på, at det er en intern skudepisode mellem nogle beboere i Vollsmose.
- Problemet er, at politiet ikke kan finde ud af, om det er det, der er sket og om, der nogen, der er såret, fordi stemningen er så oppisket som den er lige nu, siger Christina Melchiors, DR Nyheder.