Lyset slukkes for klimaet

Mange byer har allerede ligget i mørke - og fra halv ni til halv ti i aften bliver det Danmarks tur. Og mange kommuner bakker i år op om kampagnen Sluk Lyset.

Fra halv ni til halv ti i aften vil mange byer verden over ligge hen i mørke.

På den måde er de med i den verdensomspændende Sluk lyset-kampagne, der skal få os til at gøre noget ved klimaet.

I København går uret i Rådhustårnet i sort og gadebelysningen bliver slukket flere stedet i byen.

I steder tænder mange stearinlys, også på de lokale værtshuse og cafeer.

Mørke i Thorshavn og Nuuk

Det er Verdensnaturfonden, der står bag kampagnen, og langt flere kommuner bakker i forhold til sidste år op om Sluk Lyset. 77 kommuner har tilmeldt sig arrangementet, mod blot 18 sidste år. OOgså Nuuk i Grønland og Thorshavn på Færøerne har tilmeldt sig arrangementet.

På verdensplan har mere end 1000 byer i 80 lande lovet at slukke for lyset. Deriblandt Lon-don, Beijing, Rom, Moskva, Los Angeles, Rio de Janeiro, Hong Kong og Dubai.

I Danmark markeres begivenheden med flere koncerter og andre arrangementer landet over. I København spiller rockbandet Grand Avenue på Rådhuspladsen, og koncerten sker selvfølgelig i mørke med start klokken 20.30.

F?r og efter i Kuala Lumpur i Malaysia (Foto: © Bazuki Muhammad, Scanpix)