Dansk-israelere melder sig til kamp

Et ukendt antal personer med dansk-israelsk baggrund har meldt sig til tjeneste, for at hjælpe den israelske hær i konflikten med Hamas.

Et ukendt antal personer med dansk-israelsk baggrund har meldt sig til tjeneste, for at hjælpe den israelske hær i konflikten med Hamas.

- Vi har fået enkelte opkald fra israelere i Danmark om, hvordan de kan hjælpe, fortæller Dan Oryan, der er ambassaderåd på den israelske ambassade i Danmark til 24timer.

Andre kontakter den israelske hær direkte, uden om ambassaden.

Formanden for Dansk-Palæstinensisk Forening, Fatih El-Abed kalder det forkasteligt, at israelere tager hjem for at deltage i konflikten.

- De skal retsforfølges, når de kommer tilbage til Danmark, siger han.

Udenrigsministeriet har længe kendt til fænomenet, men har ingen holdning eller kommentar til det.