En dom ved landsretten fredag får store konsekvenser for danskere, der downloader musik fra nettet. To kvinder slap for store erstatninger, som musikbranchen havde krævet.
Den dom vil komme andre til gode, vurderer advokat Per Overbeck. Han har rådgivet hundrede af danskere, der siden 2003 har fået breve med erstatningskrav fra Antipiratgruppen.
Dom vækker begejstring
- Det er en usædvanlig klar og præcis dom. Det er sagsøger, der har bevisbyrden. Mange der har fået breve med erstatningskrav har fået indtryk af, at de havde pligt til at betale. Men det har vi nu rettens ord for, at det har de altså ikke. Det er ikke nok at sige, at man er skyldig i pirateri ved at eje en bestemt internetadgang, siger Peter Overbeck til Ritzau.
I Piratgruppen vækker fredagens dom også begejstring. Gruppen går ind for deling af filer på nettet, og talsmand Sebastian Gjerding opfordrer nu Antipiratgruppen til at droppe breve med erstatningskrav.
- Man kan ikke blive ved med at sende trusselsbreve til folk. Antipiratgruppen og pladebranchen repræsenteret af pladebranchens forening Ifpi bør sende en undskyldning i stedet. Det er en absurd påstand, at man er ansvarlig ved at eje en internetforbindelse. Mange netværk kan hackes og misbruges, siger Sebastian Gjerding.
Antipiratgruppen har dog ikke planer om at sende en undskyldning til de danskere, der har fået breve med erstatningskrav. Det er snarere en sag for Højesteret, lyder det fra advokat Torben Steffensen.
Vil have sagen behandlet i højestret
Fredagens dom slår nemlig fast, at der er begået noget ulovligt, men ejeren af internetforbindelsen kan ikke dømmes. Det kan være en anden i hustanden, der har downloadet ulovligt.
- Vi mener ikke, at denne retstilstand er hensigtsmæssig, og vi er uenige i landsrettens afgørelse. Der bør sikres en retstilstand, som beskytter kunstnerne mod at miste deres indtægter på grund af ulovligheder. Derfor vil vi gerne have at Højesteret behandler problemstillingen, udtaler Torben Steffensen.
Forsvareren for de to kvinder tvivler dog på, at sagerne ender ved Højesteret. Først byret og nu landsret har taget stilling, og sagerne kan kun ende ved Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet siger ja til det.
- Jeg kan ikke forestille mig, at det sker. Retten har fulgt normal retspraksis. Det er sagsøger, der har bevisbyrden. Hvis den ikke er løftet, så har man tabt sin sag, siger Per Overbeck.