Fortsat flertal mod EU-forbehold

Danskernes holdning til EU-forbeholdene ligger tilsyneladende fast. Den voldsomme debat oven på EU-dommen har ikke fået vælgerne til at skifte mening. De vil af med forbeholdene.

Den seneste tids debat om Eu har ikke berørt vælgernes holdning til de danske EU-forbehold. (© iStockphoto)

Den seneste tids debat om EU-dommen og dansk udlændingepolitik har ikke ændret befolkningens holdning til EU-forbeholdene.

Et flertal af vælgerne ønsker fortsat, at Danmark skal opgive de fire EU-forbehold, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen.

Retsforbeholdet

Målingen er foretaget i de tre første dage af denne uge, efter at debatten om familiesammenføring og 24-årsregler har raset intensivt i flere uger.

Alligevel er der næsten lige så stort flertal nu for at afskaffe hvert af forbeholdene, som der var i juni. Kun på retsforbeholdet er modstanden steget en anelse.