Danmark et af de værste EU-lande for indvandrere

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande. Det viser den hidtil største uvildige undersøgelse af indvandreres forhold, som offentliggøres i Bruxelles i dag, skriver Politiken.

Det danske samfund får pæne karakterer for at give de omkring 200.000 lovlige indvandrere mulighed for at opholde sig i landet i længere tid og for at tilbyde gode muligheder for deltagelse i det politiske liv. (Foto: © Erik Jepsen, Scanpix)

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande.

Det viser den hidtil største uvildige undersøgelse af indvandreres forhold, som offentliggøres i Bruxelles i dag, skriver Politiken.

Undersøgelsen, som er koordineret af organisationen British Council og medfinansieret af EU-kommissionen, placerer Danmark på en 21. plads ud af 28 lande, mens vores nordiske naboer Sverige, Norge og Finland alle ligger i top 10.

Også pæne karakterer

Det danske samfund får pæne karakterer for at give de omkring 200.000 indvandrere mulighed for at opholde sig i landet i længere tid og for at tilbyde gode muligheder for deltagelse i det politiske liv.

Men ellers er der ikke mange rosende ord at hente om vores gæstfrihed. Når det gælder indvandreres adgang til arbejdsmarkedet, initiativer imod diskrimination og ret til statsborgerskab og familiesammenføring, er Danmark blandt de værste i Europa.

Nye EU-lande som Slovenien, Litauen og Tjekkiet ligger foran Danmark.