I to ud af tre hjem ryger far eller mor.
- Og det er passiv rygning på højt niveau, som kan være meget farligt, siger seniorforsker Lars Gunnarsen, fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Også Kræftens Bekæmpelse advarer mod rygning i hjem med børn.
Selv om der ikke er forsket særligt meget i skadevirkningerne af passiv rygning, så fastslår overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, at passiv rygning er årsag til kræft, hjerte- og luftvejssygdomme.
- Nye undersøgelser har desuden givet mistanke om, at passiv rygning kan forårsage andre sygdomme. En undersøgelse af 4.399 børn mellem 6-16 år børn har f.eks. vist, at de børn, som var udsat for passiv rygning, klarede sig dårligere i matematik og læseprøver, siger hun.