Koens prutter bidrager med metangas væsentligt til drivhuseffekten, men nu viser en stor international undersøgelse, at det er ti gange værre, når koen bøvser.
Det kan lyde som en håbløs aprilsnar i december, men professor i udviklingslandenes husdyrproduktion på landbohøjskolen, Jørgen Madsen, er ganske alvorlig, når han forklarer, hvorfor der er så store mængder metangas i kobøvser:
- Køer bøvser fordi de har tre til fire kilo mikroorganismer liggende i deres første mave, som gærer ligesom i en gærtank, fortæller professor Jørgen Madsen.
Til overflod bøvser køer betydeligt mere end de prutter.
Overraskende resultat
Jørgen Madsen har været med i en styregruppe under FAO, der er FNs fødevare- og landbrugsorgansiation.
Gruppen har kigget på, hvor meget den globale husdyrproduktion påvirker milljøet og resultatet er overraskende:
- Husdyr bidrager med 18 procent af den globale opvarmning, siger Jørgen Madsen.