Højesteret tvinger de danske myndigheder til at hente en 23-årig kvinde fra Kosovo tilbage til Danmark. Hun blev i sidste måned sendt på et fly til Kosovo, mens hendes mand og tre børn kunne blive i Danmark, skriver Politiken.
Højesteret har omstødt udvisningen, så nu må myndighederne hente hende tilbage. Retten har afgjort, at hun gerne må være sammen med sin familie, mens Højesteret afgør, om hun må søge familiesammenføring.
Principiel dom
Hendes advokat, Niels Erik Hansen, kalder dommen principiel, fordi den sætter hensynet til den enkelte over hensynet til det offentliges interesse.
Som der står i afgørelsen "finder Højesteret, at det offentliges interesse i håndhævelsen af udlændingeloven under de ovennævnte omstændigheder må vige for den særlige interesse, Anduena Bajramaj har i, at familien kan forblive samlet, mens Højesteret behandler ankesagen".
Integrationsminister Rikke Hvilshøj har nu givet besked om, at den 23-årige kvinde skal have et visum, så hun kan komme til Danmark