Kvinderne uenige med regeringen

I en Gallup-måling i Berlingske Tidende siger 52 procent, at de tror, at regeringen dybest set hellere vil sænke skatten end forbedre den offentlige service.

Det er ifølge meningsmålinger især kvinderne, der ikke længere vil stemme på den siddende regering. (Foto: © Rasmus Kahlen, DR Bornholm)

I en Gallup-måling i Berlingske Tidende siger 52 procent, at de tror, at regeringen inderst inde hellere vil sænke skatten end forbedre den offentlige service.

Samtidig siger et flertal på 83 procent, at de foretrækker bedre offentlig service frem for skattelettelser.

Uenighed om velfærd

Det er især kvinderne, der ikke længere er enige med regeringen.

Kun 17 procent af kvinderne er for eksempel enige i regeringens politik for velfærdsydelser som sygehuse, skoler, børnepasning og ældrepleje.

72 procent af kvinderne siger, at de er uenige.