Promillegrænsen for unge bilister skal måske sættes ned fra nuværende 0,5.
Det er et af forslagne, som en ekspertgruppe under Færdselssikkerhedskommissionen arbejder med, skriver JydskeVestkysten.
En rapport fra OECD anbefaler at sætte promillegrænsen ned til 0,2 for bilister under 24 år.
René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed kalder rapporten "meget fornuftig".
Trafikforsker ved Danmarks TransportForskning, Mette Møller, er sikker på, at en nedsættelse af de unges promillegrænser vil have en effekt.