Selvom ord går af mode og forsvinder fra sproget, skal de ikke glemmes.
Det er idéen med et internetkatalog over de ord, som udgår af Retskrivningsordbogen og Den Danske ordbog.
Kataloget ifølge Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ligger klar på hjemmesiden sproget.dk til forsommeren næste år.
10.000 ord forsvandt sidste gang- Det er oplagt at lave en sådan liste, for det er virkelig noget, der optager folk, siger Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab til Berlingske Tidende.
10.000 ord fik kniven, da den nyeste udgave af Den Danske Ordbog blev til i perioden 2000-2005.
Men det er ikke nemt for eksperterne at blive enige om, hvilke ord der skal ud, og hvordan de skal præsenteres på den kommende ordkirkegård.
Farvel til "pjæve" og "øretuder"- Man er enormt andægtig mod tidligere ordbøger og kan derfor næsten ikke nænne at smide ordene ud, siger medredaktør Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Han nævner ord som "pjæve" og "øretuder" som eksempler på ord, der næppe er overlevet andre steder end i ordbøgerne.
Ordlisten vil kunne findes på adressen http://www.sproget.dk/ i løbet af foråret.
Nogle af ordene er:
- •
bajads = gavtyv, klovn
- •
gebommerlig = kolossal, vældig
- •
gelassen = overdrevent villig og hjælpsom
- •
mødig = træt, mørbanket
- •
tvætte = vaske
- •
flanere = drive skødesløst omkring,
- •
spæge = styre eller tæmme
- •
misliebig = mistænkelig
- •
trættekær = krakilsk, kværulantisk,
- •
skellig = gyldig, rimelig
- •
sysselsætte = beskæftige
- •
blegsotig = trist, uden gennemslagskraft
- •
fjæle = skjule
- •
forskertse = forspilde
- •
forvorpen = drillesyg
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532ee66d6187a20a446ce83b