Der var flere voksne til at tage sig af børnene i de danske daginstitutioner i 2005 end i 2004, selv om BUPL de sidste uger har fastholdt det modsatte. Det viser tallene fra Danmarks Statistik, skriver morgenavisen dato.
Pædagogernes tal er dels bearbejdede, og dels er den nedskæring, de når frem til, minimal.
- Historien om, at det går meget nedad er helt forvrænget. Retorikken, som især BUPL har kørt, giver indtryk af, at der er sket massive besparelser, men det er der genrelt ikke, siger adjunkt i offentlig forvaltning Lotte Bøgh Andersen.
'Normering' vil sige, hvor mange børn der er i en dag-institution i forhold til ansatte. I sine regnestykker har BUPL også taget med, at de små børn har brug for mere omsorg end de større.
- Det er ikke det samme. Normeringer finder man ved at udregne, hvor mange passede børn, der er per voksen, fastslår Lotte Bøgh Andersen.
-Det er en regnemetode, vi har brugt i flere år. Men vi kan godt se, at der er noget, vi har glemt at minde omverdenen om, erkender Niels Christian Nielsen, konsulent i BUPL.