Øget selvcensur efter tegningsag

Det er i dag et år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne, som skabte voldsomme reaktioner i store dele verden. Og status er, at sagen har ført til øget selvcensur, mener en lektor.

Det er i dag præcis et år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde de omstridte Muhammed-tegninger.

Det er i dag præcis et år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne, som skabte voldsomme reaktioner i store dele verden.

Og i dagens anledning gør alle medier status over ytringsfrihed og selvcensur.

Berlingske Tidendes leder mener, at demokratiet og ytringsfriheden på trods af al balladen står stærkt.

Øget selvcensur

Men lektor i kommunikation ved København Universitet, Klaus Kjøller, mener, at sagen har ført til selvcensur.

- Det har haft den effekt, at selvcensuren er blevet øget, fordi man nu har konstateret, hvilke voldsomme kræfter, man risikerer at vække, siger han.

Og revyindslag er taget af plakaten, en islam-kritisk stand-upper fik nej tak fra et teater og. Det er ifølge Klaus Kjøller blot nogen af de mange eksempler, vi har.

- Men vi kalder det ikke selvcensur. Man kan jo klade det høflighed, eller at man bevarer en god tone.

Men det er en vigtig forståelse af ytringsfriheden, at det er en ret til også at være uhøflig, understreger han.