Universitetsstuderende, der er længe om at gennemføre deres uddannelse, kan måske komme til at betale for undervisningen. Det kan blive følgen af en del af regeringens velfærdsudspil, vurderer universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede.
I dag modtager universiteterne penge fra staten, når en studerende består sin eksamen. Det er ideen med det nuværende taxametersystem. Men ifølge regeringens velfærdsudspil vil universiteterne fremover kun få penge, hvis eksamener på bachelor - og kandidatuddannelsen til sammen er bestået inden for normeret tid plus ét år - skriver Jyllands Posten.
Den studerende må selv betale
Det vil med andre ord sige, at universitet kan komme i den situation, at hvis en studerende ikke har gjort sit studie færdigt til tiden, så må universitetet smide den studerende ud eller også må den studerende selv betale for undervisningen.
Og det forslag vil få konsekvenser for en række studerende. Ifølge en opgørelse fra Rektorkollegiet gennemførte kun 33 procent af de humaniorastuderende på Københavns Universitet i 2004 deres bacheloruddannelse på normeret tid plus ét - og på samfundsfag var det 52 procent.
Både de studerende og Akademikernes Centralorganisation frygter, at regeringens forslag vil medføre betalingsuddannelser. De er dog enige med regeringen om at få de studerende gennem uddannelsesforløbet så hurtigt som muligt.
Ukvalificerede slipper igennem
Jens Oddershede frygter, at en omlægning af taxametersystemet vil betyde, at for mange ukvalificerede studerende slipper igennem til eksamen.
Problemet opstår, siger han, når universitetet ikke får penge, fordi man overskrider tidsfristen. Så er det klart, at tendensen med at presse de studerende til at gøre sig færdige, uanset hvordan de i øvrigt klarer sig bliver forstærket, siger han.
Socialdemokratiet og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti vil inddrage spørgsmålet i velfærdsforhandlingerne på uddannelsesområdet.