Statsministeriet har ikke haft styr på afgørende papirer i Muhammedsagen, mener eksperter.
Ifølge Politiken brugte Statsministeriet en ikke underskrevet kladde fra de muslimske ambassadører i sagsbehandlingen, der i oktober førte til afvisningen af de 11 ambassadører.
Det skete på et tidspunkt, hvor Statsministeriet havde modtaget et officielt brev fra ambassadørerne, som ifølge eksperter er væsentligt blødere i sine formuleringer.
- Det er en alvorlig fejl. Det skaber usikkerhed om regeringens kompetence i sagen, siger professor Tim Knudsen fra Statskundskab på Københavns Universitet.