Hverken trusler om job der forsvinder til udlandet eller løfter om spændende arbejdsdage kan få flere unge til at vælge fysik, kemi og matematik.
35 procent, eller kun lidt mere end hver tredje af de unge, som vil på gymnasiet efter sommerferien, har søgt en naturvidenskabelig studieretning som første prioritet, viser indberetninger til undervisningsministeriet.
Det er en smule mindre end sidste år.
Reformen lokker ikke
Eleverne i folkeskolens afgangsklasser interesserer sig tilsyneladende ikke for, at erhvervslivet, eksperter og politikere tigger og beder unge om at vælge en naturvidenskabelig uddannelse.
Gymnasiereformen har altså ikke lokket flere til at gå i den retning, konstaterer formand for rektorerne:
- Hovedproblemet er nok, at de unge mennesker ikke har mødt en meget velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i folkeskolen, inden de vælger studieretning i gymnasiet, siger Peter Kuhlmann til Radioavisen.
Det er ærgerligt synes forskningspolitisk chef hos Dansk Industri, Charlotte Rønhof:
- Jeg vil sige til de unge, at når de begynder på gymnasiet, så er det jo sådan med den ny reform, at så er ballet ikke lukket endnu. Man har lov at vælge om. Vi ved, at nogle af de uddannelser, som vi får allermest brug for i fremtiden, kræver, at man er begyndt i gymnasiet med at interessere sig for fysik, matematik og kemi, siger hun.