Der er alt for mange forhindringer på fortovene. Det gør det svært for de svageste i trafikken, fodgængerne, og skader færdselssikkerheden.
Det mener en nystiftet forening: Dansk Fodgængerforbund, som i dag holdt generalforsamling.
Foreningen vil først og fremmes bekæmpe fire fænomener: Biler der ulovligt er parkeret på fortovene, uklippede hække, ulovligt henstillet byggemateriale og cykling på fortovene.
- På alle disse områder er der regler, men de bliver ikke håndhævet, siger formanden for Dansk Fodgænger Forbund Mikael le Dous.