Efter IS' fremmarch er FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, gået så vidt at kalde Yarmouk for 'den dybeste cirkel af helvede'. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
1 / 13
I starten af april kunne jihadister fra den sunnimuslimske bevægelse Islamisk Stat (IS) rejse gruppens sorte flag over Damaskus-bydelen Yarmouk. Billedet her er fra 10. april. (Foto: © Stringer, Scanpix)
2 / 13
En ventilator i loftet er nærmest det eneste, der er intakt i et klasselokale, efter et af regimets tøndebomber har ramt en skole i Yarmouk 14. april. Det syriske regime, anført af Bashar al-Assad begyndte ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder at kaste tøndebomber over bydelen, efter at IS stormede den. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
3 / 13
'Det er min ret at have et land, et hus.', lyder den arabiske tekst på den malede væg på skolen, der blev ramt af en tøndebombe 14. april. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
4 / 13
En mand går rundt i murbrokkerne, der er tilbage i bydelen. Yarmouk startede som en palæstinensisk flygtningelejr i 1957, men har siden udviklet sig til en regulær forstad til Syriens hovedstad, Damaskus. Billedet er fra den 16. april. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
5 / 13
Efter en årelang borgerkrig i Syrien ligger Yarmouk, ligesom mange af andre landets oprørskontrollerede byer, i ruiner. (Foto: © Ward Al-Keswani, Scanpix)
6 / 13
Det syriske regime havde belejret Yarmouk i to år, inden IS stormede bydelen i april. Efter IS' indtog iværksatte Bashar al-Assads hær angreb med tøndebomber, som rammer vidt og bredt. Her ses konsekvenserne af sådan et angreb 26. maj. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
7 / 13
Regimets belejring af Yarmouk gjorde det i lang tid nær umuligt for nødhjælpsorganisation at komme ind til beboerne, som derfor led under mangel på vand, mad, medicin og lægehjælp. Her har en tøndebombe ramt bydelen 3. juni. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
8 / 13
I 2012 overtog oprørsgrupper kontrollen med store dele af Yarmouk-lejren, og det var på det tidspunkt, at regimet svarede igen med bombardementer og en total blokade. Billedet er fra 3. juni. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
9 / 13
På trods af, at IS stormede bydelen i april, er det svært at blive klog på, hvem der egentlig kontrollerer området i dag. Regimets belejring er dog ikke blødt op. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
10 / 13
18.000 civile befinder sig stadig i Yarmouk, anslår FN. De mangler stadig adgang til helt basale ting som vand og mad. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
11 / 13
Tøndebomber består af gamle olietønder eller metalbeholdere. De er så fyldt op med skarpe metalrester og eksplosiver. Når tøndebomben er blevet kastet ud fra en helikopter, lander den vilkårligt, og indholdet er dødbringende, når det bliver slynget ud af tønden. Sådan en landede ved dette hus 3. juni. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
12 / 13
De seneste måneder er tøndebomberne, der består af gamle olietønder fyldt med skarpe metal- og glasrester, blevet ved med at falde ned over Yarmouk, lyder rapporter fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettighederne. Her ses nedslagsstedet for en, der ramte 3. juni. (Foto: © Moayad Zaghmout, Scanpix)
13 / 13