Fra 1993 til 2001 stod hun som førstedame, mens Bill Clinton sad på posten som USA's præsident.
Andre førstedamer har holdt sig langt mere i baggrunden af mandens politik, men Hillary involverede sig i høj grad i den politiske udvikling og blev valgt som senator for staten New York i 2000.
Hillary Clinton har dog ikke ladet sig nøje med en senator-post. Hun stillede op som kandidat ved præsidentvalget i 2008, hvor Barack Obama blev valgt som præsident. Men måske er Hillary Clinton ved at være klar til at tage valgkampen op igen.
Der er over halvandet år til amerikanerne skal vælge en afløser for Barack Obama. Men det er ikke lang tid i amerikansk politik, og spekulationerne er i fuld gang: Hvem er favorit, hvem kan stå distancen og vigtigst af alt: Hvornår melder Hillary Clinton sit kandidatur?
Der synes ikke at være meget tvivl om, hvorvidt Clinton er kandidat - det er udelukkende et spørgsmål om, hvor længe hun kan trække den, før hun træder ind i kampen.
Se billederne af Hillary Clintons liv i billedserien ovenfor. Der er meget mere om Hillary Clinton i Horisont på DR1 klokken 21.55 mandag aften.