'Jeg kan ikke få luft' blev de sidste ord, den nu afdøde Eric Garner ytrede.
De kom fra ham, mens en hvid politibetjent tog kvælertag på ham, og andre betjente pressede den sorte mand mod jorden, fordi han i første omgang modsatte sig anholdelse.
Eric Garner mistede bevidstheden under optrinnet og døde senere på hospitalet.
Natten til torsdag har amerikanere været på gaden i flere byer under netop Garners sidste ord 'Jeg kan ikke få luft'.
De tusindvis af demonstranter er vrede over, at en storjury i New York har besluttet ikke at rejse tiltale mod betjenten, der tog kvælertag på Eric Garner.
Se billeder fra protesterne i New York og Atlanta, Georgia, i billedserien ovenfor.