Ti år efter rumsonden Rosetta blev sendt af sted fra Jorden, nåede den i går sin destination.
Omkring klokken 17 onsdag eftermiddag dansk tid landede Rosettas landingsmodul Philae på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Philae blev koblet fra Rosetta godt syv timer forinden.
Strømsystemet på rumsonden Rosetta er leveret af det danske firma Terma A/S, der fik kontrakten tilbage i 1998.
Philae skal sidde på kometen frem til slutningen af 2015. Her fra skal den levere data om kometen på en mere detaljeret måde, end man hidtil har været i stand til.
Det er første gang, det er lykkedes at lande et fartøj på en komet.
Se de første billeder fra kometen i billedserien i toppen af artiklen.