Frygten for, at ebola breder sig til flere dele af verden, er fortsat stigende.
Senest er en norsk kvinde og en spansk sygeplejerske blevet smittet, og Europas hospitaler forbereder sig på at håndtere et udbrud af virussen.
Udbruddet har primært ramt de vestafrikanske lande Liberia, Sierra Leone og Guinea, og indtil videre er 7.000 mennesker smittet med ebola, og 3.000 har mistet livet. Men desværre er også det tal stigende.
- Tallene fordobles (antal smittede, red.) hver anden til tredje uge, det er lidt forskelligt fra land til land. Så det er meget, meget svært at få det her under kontrol, fortæller Birte Hald, der er leder af International Røde Kors' indsats mod ebola i Vestafrika.
Allerede i marts 2014 blev ebola konstateret i Guinea i Vestafrika, og i juli advarede WHO om, at sygdommen var kommet ud af kontrol.