Statsminister Helle Thorning-Schmidt er sammen med grønlands regeringschef, Aleqa Hammond, vært for et besøg af FN´s generalsekretær, Ban Ki-moon, i Grønland den 25. til 27. marts.
Under besøget havde generalsekretæren, statsministeren og formanden mulighed for at se konsekvenserne af klimaforandringerne og deres påvirkning af det arktiske miljø.
De hørte også om de konsekvenser, som klimaforandringerne har for befolkningen i Arktis, der er særligt afhængige af naturen og klimaet.
Ban Ki-moon besøgte den verdensberømte Jakobshavn Isbræ ved Ilulissat, der smelter med stor hast i takt med opvarmningen af Arktis.
Besøget finder sted som optakt til FN´s klimatopmøde den 23. september 2014 i New York.
Se billederne fra besøget i toppen af artiklen.