Af Puk Damsgård, DRs Mellemøstkorrespondent
Det er umuligt at gå på gaden i Teheran uden konstant at blive budt velkommen til Iran. Og det andet spørgsmål iranerne stiller, efter de har fundet ud af, hvor jeg er fra, er som regel: Kan du lide at være her?
Forskellen er enorm mellem det noget tillukkede Iran, som ayatollahen og politikerne tegner udadtil og det Iran, der eksisterer i menneskehøjde.
Og når jeg spørger, hvad de drømmer om, får jeg mange af de samme svar, som jeg ville få i Danmark og andre steder i verden. En fed bil, fred i verden og en sprudlende karriere står også højt på ønskelisten i Teheran.
- Jeg har jo ikke nogen indflydelse på det politiske alligevel, som en iraner siger med henvisning til, at det er Irans øverste leder, Khamenei, der har den reelle magt.
Men samtidig håber de. Håber på at valget af den mere moderate Hassan Rohani som præsident vil få positiv indflydelse på deres liv. De håber, at præsidenten vil få lov til at forhandle en atomaftale i hus med de vestlige lande.
Sanktionerne som følge af landets atomprogram er noget alle kan mærke - og isolationen fra omverdenen vil de gerne være foruden.
- Jeg har lukket min butik, fortæller en tæppehandler. - Turisterne bliver væk, fordi de tror det er farligt at komme til Iran, og det er blevet så dyrt at købe alting, så jeg måtte lukke ned, siger han.
Men drømme for fremtiden er her masser af. Her kan du møde nogle af de mennesker, som fotograf Marie Klareskov og jeg stoppede på gaden for at stille det ene spørgsmål: Hvad drømmer du om?
