Magnus Heunicke:
- At vi har et forbilledligt samarbejde, Waterfront og jeg, det er simpelthen ikke sandt. De har pyntet ganske vildt på det. På det nærmeste har de lavet en psykologisk profil - jeg synes, det er langt ude, siger han.
Kim Christiansen:
- De skriver egentlig, at de qua deres møder med mig har påvirket min holdning til DSB. Og det er jo noget nonsens. De ligger og laver det her for skattekroner, og der hopper kæden af. Det synes jeg, er kritisabelt, siger han.
Kristian Pihl Lorentzen:
- Det er jeg sådan set ikke frustreret over. Jeg er meget glad for at være trafikordfører, siger han. Det der er betænkeligt her er, at en statsejet virksomhed går ud og bruger mine og andres penge på for at få sådan noget her lavet. Det er så et led i deres 'efterretningstjeneste', siger han.
Per Clausen:
- Det er nok rigtigt, men til gengæld forholdsvis ligegyldige betragtninger. I al den tid, jeg har kendt til DSB, har de været i økonomiske vanskeligheder. Og det her mener jeg er fuldstændig spild af penge.