For et år siden kørte 19-årige Carina Melchior galt, og lægerne vurderede kort efter, at hun ville hjernedø. De slukkede for hendes respirator og stoppede behandlingen.
Men så begyndte Carina at røre på sig, og i dag brokker hun sig over, at hun skal gøre rent på sit eget værelse, som alle andre unge mennesker, siger hendes mor til DR Nyheder.
Overlæge og tidligere chefneurokirurg på Rigshospitalet, Svend Erik Børgesen, mener, at hospitalet lavede en forkert vurdering i sagen og på Aarhus Universitetshospital erkender ledende overlæge, Carsten Kock-Jensen, at Carina Melchiors scanningsbilleder ikke viste en hjerne, der var på vej til at dø.
Han erkender, at sagen i det hele taget ikke har været tilfredsstillende.
Hvad mener du? Skriv din kommentar til Carinas behandlingsforløb i debatten herunder.