Rygning er forbudt og skilsmisser via telefonsvarer er tilladt.
To udsagn som stammer fra den toneangivende professor, Ahmad Omar Hashim.
Han er tidligere leder af den teologiske afdeling på det mere end tusinde år gamle universitet, Al-Azhar og har udgivet mange bøger om islam-studier. Og der bliver ofte lyttet til ham, når han siger noget.
Men selvom han f.eks. mener, at rygning er forbudt ifølge islam, fordi det er skadeligt er det de færreste der i Kairo efterlever det.
I Egypten er rygeforbud ikke noget de kender til. Der bliver røget på restauranter, i butikker og i taxaer. Faktisk over alt.
Når snakken falder på religion, bliver tingene ikke sagt direkte. Meget ligger mellem linierne.
Du kan se hele vores interview med Ahmad Omar Hashim herunder.