Hvornår opstod krisen?

2004 - 2006: Fra 2004 til 2006 stiger den amerikanske rente markant fra 1% til 5,35%. Det rammer det amerikanske boligmarked og specielt de folk som har sub-prime lån, hvor priserne stiger voldsomt. Mange må gå fra hus og hjem.

April 2007: Bolig- og finansselskabet New Century Financial, der specialiserer sig i sub-prime lån, erklærer sig selv konkurs under pres fra sine investorer. Selskabet sælger ud af sin gæld til forskellige amerikanske banker, hvilket øger spredningen af finanskrisen.

Juli 2007: To hedgefonde, private investeringsfonde, under den amerikanske investeringsbank Bear Stearns lider store tab på investeringer i det amerikanske boligmarked. Samtidig krakker den tyske bank IKB, der påstår at være blevet påvirket af sub-prime lånene. Flere amerikanske rating-agencies begynder at nedvurdere de såkaldte sub-prime obligationer.

August 2007: Den franske bank BNP Paribas suspenderer to af sine investeringsfonde på grund af de "markedets fuldstændige mangel på likviditet". De kortsigtede kreditmarkeder er tørret ud. Den 9. august skrider den Europæiske Centralbank ind - umiddelbart med 95 mia. euro i krisehjælp og siden med yderligere 108,7 mia. euro. De amerikanske, canadiske og japanske centralbanker iværksætter også hjælpe- og redningsplaner.

September 2007: Britiske Northern Rock meddeler, at den på anmodning har modtaget støtte fra Bank of England. På grund af dens markedsorienterede struktur har finanskrisen tømt Northern Rocks indtægtskilde. Situationen udløser det første "run" på en britisk bank i 140 år - folk står i kø for at trække deres sparepenge ud af Northern Rock lige indtil staten stiller garanti for pengene.

October 2007: Mange af de store amerikanske finanshuse offentliggør milliardtab. Citigroup taber $3,1 mia. Merril Lynch taber $7,9 mia. Flere topdirektører og bestyrelsesformænd træder tilbage.

November-december 2007: I et forsøg på at modvirke krisen arbejder den amerikanske centralbank (The Fed) sammen med de europæiske, engelske, canadiske og schweiziske centralbanker om at frigøre mere kapital til de trængte banker. Først frigør The Fed $20 mia. fra statskassen, og dagen efter frigør den europæiske centralbank $500 mia. Planen virker på kort sigt.

Januar 2008: Den 9. januar erklærer verdensbanken, at den forventer en nedkøling i den globale økonomis udvikling i det kommende år. Den 21. januar styrtdykker det globale aktiemarked - det er det største fald siden 11. september 2001. For at stoppe en potentiel recession sænker The Fed dagen efter renten fra 4,25% til 3,5%. Det er den største sænkning i 25 år.

Februar 2008: Northern Rock nationaliseres efter flere alternative redningsplaner er slået fejl.

Marts 2008: Den 7. marts frigiver The Fed $200 mia. i endnu et forsøg på at afhjælpe likviditetsproblemerne på det finansielle marked. Den 17. marts redes den store amerikanske investeringsbank, Bear Stearns, fra kollaps. Med hjælp fra regeringen og The Fed bliver banken solgt til den større konkurrent JP Morgan Chase for $240 mil. - Bear Stearns havde året før været vurderet til $18 mia.. The Fed må stille en garanti på $29 mia. dollar.

Maj 2008: Den schweiziske bank UBS, der har mistet $37 mia. under finanskrisen, sælger ud af sine bolig-værdier til amerikanske Blackrock og sælger samtidig for $15 mia. aktier via slagtilbud til sine etablerede investorer i Singapore og Mellemøsten.

Juni 2008: Den 19. juni arresterer FBI over 400 personer, blandt andet boligmæglere, i forbindelse med undersøgelser om svindel med boliglån. Samtidig arresteres to tidligere medarbejdere i Bear Stearns. De anklages for svindel i forbindelse med Bankens kollaps.

Juli 2008: Den 13. juli kollapser den amerikanske bank IndyMac. Samtidig falder aktierne i de to største amerikanske realkreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac. På grund af institutionernes afgørende betydning for det amerikanske boligmarked kan det ikke tillades at de kollapser. USA's regering må endnu engang formulere en redningsplan og der stilles ubegrænset statslig kredit til Fannie Mae og Freddie Mac.

August 2008: Institute for International Finance vurderer, at kreditkrisen indtil videre har kostet $476 mia. i tab og nedskrivninger, og at finansvirksomhederne har måttet rejse ny kapital for $354 mia.. Den internationale valutafond IMF vurderer at krisens omkostninger kommer op i nærheden af $1.000 mia..

September 2008: Den 5.september falder aktierne på de internationale markeder markant. Dee engelske, franske, japanske, kinesiske og australske markeder falder alle med 2-3% - en forsættelse af den økonomiske nedtur. Det amerikanske marked holder sig overraskende i plus på trods af nye arbejdsløshedstal på 6,1%.

Den 7. september: Den amerikanske stat må overtage Fannie Mae og Freddie Mac. De to firmaer har tilsammen over halvdelen af de udstående realkreditlån i USA. Den amerikanske finansminister Henry Paulson udtaler, at Fannie Mae og Freddie Mac "en uacceptabel risiko" for den amerikanske økonomi. Det er en af de største finansielle nødplaner i amerikanske historie. På dette tidspunkt er 9% af de amerikanske realkredit låntagere bagud med deres betalinger og i risiko for tvangsauktion.

Den 15. september: Investeringsbanken Lehman Brothers indgiver konkurserklæring, og bliver dermed den første af de store banker der falder under finanskrisen. Lehman Brothers havde fem dage før annonceret et tab på $3,9 mia. i tredje kvartal og forsøgte derefter uden held at finde en køber. Samme dag køber USA's største bank, Bank of America, en anden nødstedt investeringsbank, Merril Lynch, for $50 mia.

Den 16. september: USA's største forsikringsselskab AIG nationaliseres via en $85 mia. stor hjælpepakke fra The Fed. Som konsekvens kommer den amerikanske stat til at eje 80% af selskabet.

Den 17. september: Storbritanniens største realkreditinstitution, HBOS, overtages af Lloyds TSB. Handlen vurderes til £12 mia. og Lloyds TSB sidder dermed på en tredjedel af Storbritanniens realkreditlån og private opsparinger.

Den 25. september: Lehman Brothers overgås, og Washington Mutual bliver den største bank, der har kollapset under finanskrisen. Banken overtages af statslige regulatorer og sælges til konkurrenten JPMorgan Chase.

Den 28. september: Den Europæiske Centralbank må, i samarbejde med Holland, Belgien og Luxembourg, træde ind og redde bank og kredit giganten Fortis, som delvis nationaliseres via en hjælpepakke på €11,2. Også 28. september annonceres en $700 mia. stor tværpolitisk hjælpepakke, der skal redde det amerikanske finanssystem. Hjælpepakken skal godkendes af begge kamre i kongressen, og giver finansministeriet mulighed for at opkøbe gæld fra pressede banker.

Den 29. september: Repræsentanternes Hus stemmer hjælpepakken ned, hvilket sender Wall Streets Dow Jones indeks i frit fald - 7% falder det og sætter ny rekord for tab på en enkelt dag. Samtidig falder endnu en stor amerikansk bank, Wachovia, som opkøbes af Citigroup med hjælp fra staten. Samme dag nationaliseres den britiske finansgigant Bradford & Bingley's. Dens realkreditlån nationaliseres, mens dens opsparings- og bankvirksomheder sælges til spanske Santander. Island må også nationalisere sin tredje største bank Glitnir.

Den 30. september: Den belgisk/franske bank Dexia nationaliseres ved fælles indsats fra Belgien, Frankrig og Luxembourg. Hjælpeplanen koster €6,4 mia. Samtidig stiller den irske regering statsgaranti for landets seks største banker i de kommende to år, og Storbritanniens Gordon Brown hæver grænsen på statsgaranterede lån fra £35.000 til £50.000.

Den 1. oktober: Finansmarkederne stabiliseres en smule og den $700 mia. store amerikanske hjælpepakke vedtages i Senatet. Samtidig undersøger EU om Irlands statsgaranti er konkurrenceforvridende.

Den 3. oktober: Repræsentanternes Hus vedtager også hjælpepakken, dog efter loven er blevet vedhængt med et anseligt antal økonomiske tilføjelser om støtte til forskellige lokalområder (populært kendt som "pork" i det amerikanske politiske system).

Den 6. oktober: Tyskland offentliggør en €50 mia. redningsplan for den store bank Hypo Real Estate. Det er €15 mia. dyrere end en redningsplan, der faldt dagen før. Kansler Angela Merkel fastslår, at den tyske regering ikke vil vedtage yderligere lovgivning for at styrke den enkelte borgers finansielle sikkerhed.

Den 7. oktober: Det islanske parlament enedes om at vedtage en vidtrækkende redningspakke. Loven, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning, giver staten muligheden for uhindret at intervenere i landets kriseramte banker. Den islanske statsminister annoncerer til Altinget, er der er mulighed for at nationen går bankerot.

Den 11. oktober: Finansministrene og centralbankchefer fra G7-landene - USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan - holder et krisemøde i Washington. De er enedes om en handlingsplan, der med 'alle tænkelige midler' skal takle finanskrisen. De har forpligtet sig til at forsætte med at arbejde sammen for at stabilisere finansielle markeder og genoprette kreditstrømmen, samt at støtte den globale, økonomiske vækst.

Den 12. oktober: Regeringscheferne for eurolandene afholder et topmøde i Paris for at drøfte finanskrisen. Resultatet bliver en fælles handlingsplan, hvor eurolandene vil yde ekstra kapital samt garantere lån i banksektoren. Saudi-Arabien nedsatte i dag udlånsrenten for at skabe likviditet i bankerne, og De Forenede Arabiske Emirater stillede garantier for bankindeståender.

Den 13. oktober: Tysklands forbundsregering vedtager en gigantisk redningspakke for den kriseramte finansbranche på i alt 500 milliarder euro, svarende til 3725 milliarder kroner. Ifølge lovforslaget bag pakken har forbundsregeringen afsat en statsgaranti på 400 milliarder euro til at sætte skub i bankernes indbyrdes handel igen. Yderligere 100 milliarder euro bliver sat ind i en stabiliseringsfond, som skal overtage kriseramte bankers risikopapire. Samtidig beslutter den spanske regering at reservere 100 milliarder euro (745 milliarder kroner) til at garantere bankers indbyrdes lån, men finder det ikke nødvendigt lige nu at støtte specifikke banker. Frankrig medeler, at de vil gøre to ting for at hjælpe bankerne igennem den finansielle krise. For det første tilbyder regeringen 300 milliarder euro (2234 milliarder kroner) i garantier til lån banker imellem, og for det andet sætter staten 40 milliarder euro (298 milliarder kroner) af til aktieposter i firmaer. I Storbritannien meddeler regeringen, at den vil bruge op til 37 milliarder pund (345 milliarder kroner) i tre trængte banker, Royal Bank of Scotland, HBOS og Lloyds TSB. I de arabiske lande har Qatar iværksat en redningsplan til en værdi af 5,3 milliarder dollar (29 milliarder kroner), der skal bruges på at opkøbe aktier i landets banker. Østrig vedtaget finansiel redningspakk, som betyder op til 85 milliarder euro i garantier for interbankhandel, 15 milliarder euro til at styrke likviditeten hos trængte banker. Regeringen i Holland vil sætte gang i långivning mellem banker. Det skal ske med et garantibeløb på op mod 200 milliarder euro (1486 milliarder kroner).

Den 14. oktober: Hongkongs finansminister, John Tsang, meddeler, at regeringen vil udstede en fuld garanti for alle bankindeståender indtil 2010 som følge af tumulten i det internationale banksystem. I Japan går centralbanken ind med nye garantiordninger, som skal sikre landets banker nødvendig likviditet til at komme gennem den finansielle krise. Japanske banker kan få ubegrænset adgang til lån til en fast rente året ud mod, at centralbanken får den nødvendige sikkerhed. Den amerikanske regering i Washington er klar til at bruge op til 250 milliarder dollar (ca. 1366 milliarder kroner) på aktiekøb i amerikanske banker. De 250 milliarder dollar er en del af den redningspakke på 700 milliarder dollar (3800 mia. kr.), som Kongressen for nylig vedtog. Ni amerikanske banker er gået med til en delvis nationalisering for at klare sig gennem krisen. Det drejer sig om Bank of America, Merrill Lynch, Bank of New York, Citigroup, Goldman Sachs, J.P. Morgan Chase, Morgan Stanley, State Street og Wells Fargo. De amerikanske aktier tager endnu en nedtur. På den islandske børs genoptages handlen efter flere dages pause på grund af finanskrisen, der brager løs på vulkanøen. De islandske myndigheder undersøger "irregulære" aktiehandler, som skulle være foretaget umiddelbart inden landets finansvæsen brød sammen, oplyser Islands radio.

Den 15. oktober: Lederen af den amerikanske centralbanks afdeling i San Francisco, Janet Yellen, siger, at USA ser ud til at være i recession. Lederen for Forbundsbanken i USA, Ben Bernanke, kalder finanskrisen for en væsentlig trussel mod den økonomiske vækst. Ved EU-topmødet som løb af stablen i Bruxelles, forsøger de 15 eurolande, som havde vedtaget en større redningsplan ved et krisemøde i Paris den 12. oktober, at få opbakning fra de sidste 12 EU-lande til at blåstemple planen. Indtil videre har kun Tjekkiet givet udtryk for indvendinger, mens Danmark støtter redningsplanen.

Den 16. oktober: De store schweiziske banker må nu også ty til statsbistand og privat kapitalindsprøjtning for at holde finansielt syge patienter i live. Engelske analytikere advarer om, at finanskrisen vil blive afløst af en general økonomisk krise. Finanssektoren er beroliger efter diverse redningsplaner, så de nye dyk på børserne verden over afspejler en dybere frygt for et verdensomspændende økonomisk tilbageslag, som kan ramme job og selve folks livsgrundlag.

Den 17. oktober: Den tyske Forbundsdag i Berlin godkener regeringens store redningspakke på 3600 milliarder kroner for finanssektoren. 476 medlemmer af parlamentet stemte for, mens 99 stemte imod. Krisepakken skal også godkendes af det tyske Forbundsråd, parlamentets overhus, inden pakken kan underskrives af præsident Horst Köhler.

Den 22. oktober: En talsmand fra den amerikanske regering meddelte, at der er planlagt en række topmøder, hvor verdens ledere skal drøfte den finansielle krise. Det første af slagsen finder sted den 15. november i Washington D.C., og det er ledere fra de såkaldte G20-lande, som vil deltage ved topmødet.

Den 9. november: Den kinesiske regering har godkendt en økonomisk redningspakke til en værdi af 586 milliarder dollar (3420 milliarder danske kroner). Pengene skal blandt andet investeres i infrastruktur og velfærdstiltag, rapporterede det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Finansministre, højtstående embedsmænd og centralbankdirektører fra G20-landene mødes i Brasilien for at diskutere tiltag, der kan afstive deres økonomier, som repræsenterer omkring 90 procent af den globale produktion. G20-gruppen består af såvel de rige nationer i G7 som af vækstøkonomier.

10. november: Island har formelt henvendt sig til EU-Kommissionen for at få finansiel hjælp, efter at finanskrisen har slået vulkanøen ud af økonomisk kurs.

15. november: Ledere fra betydelige økonomier i verden enes på et finanstopmøden i Washington om at reformere det finansielle system og genskabe den økonomiske vækst. Præsidenter og premierministre fra førende industrilande og vigtige vækstlande aftalte, at de skal lukke huller i reguleringen af finansmarkederne og udpege risikable investeringsobjekter for at bremse den økonomiske nedtur. De 20 deltagende lande repræsenterer tilsammen 85 procent af verdensøkonomien.

26. november: EU-Kommissionen fremlægger onsdag en toårig finansiel redningsplan, som skal sætte skub i EU's konjunktur og afbøde de værste følger af den globale finanskrise og omsiggribende recession for de 27 medlemslandes økonomier. Pakken foreslår at bruge 200 milliarder euro, altså 1500 milliarder kroner. Det svarer til 1,5 procent af Europas samlede bruttonationalprodukt. Størstedelen kommer fra EU's medlemslande, mens 200 milliarder kroner, svarende til 15 procent af pakken, kommer fra EU-systemet.

27. november: Arbejdsløsheden i EU's største land er faldet til det laveste niveau i 16 år, men Tysklands føderale arbejdsagentur advarer om, at udviklingen er som følge af finankrisen ved at vende.

4. december: Frankrig åbner de statslige kasser for at mindske den økonomiske tilbagegang. Præsident Nicolas Sarkozy har fremlagt en ny økonomisk hjælpepakke til 26 milliarder euro (195 milliarder kroner), som skal stimulere den kriseramte franske økonomi med især investeringsprojekter.

4. december: Landsstyremand for finans- og økonomi, Johannes Eidesgaard, meddeler, at underskuddet på det offentlige færøske budget næste år bliver mere end dobbelt så stort som oprindeligt forventet. Som følge af finanskrisen har Færøerne udsigt til et underskud på de offentlige finanser, der næste år bliver næsten lige så stort som det årlige tilskud fra Danmark på godt 600 millioner kroner.

5. december: Den svenske regering satser 8,3 milliarder kroner på "job og omstilling" i en krisepakke, der skal mindske lavkonjunktur.

8. december: Den finansielle og økonomiske krise i Rusland er nu så omfattende, at det amerikanske finansagentur Standard & Poor's nedgraderer Ruslands kreditværdighed.

14. december: Den irske regering er klar til med en ny bankpakke at poste yderligere op mod 10 mia. euro i de irske banker, oplyste finansminister Brian Lenihan søndag aften

15. december: Den irske regering investerer 10 milliarder euro, knap 75 milliarder kroner, i landets banker for at sikre finansiel stabilitet.

16. december: Nye tal for Island viser, at i lyset af finanskrisen, støtter hele 47 procent af islændingene op om et EU-medlemskab, mens 32 procent af indbyggerne på den kriseramte klippeø siger nej.

17. december: Deutsche Bank opgiver at indfri et én milliard euro stort lån, hvilket vækker opsigt i hele den europæiske finansverden. Når lånet ikke indfries skal Deutsche Bank betale en stærkt forhøjet rente. Det er dog billigere end det vil være at optage et tilsvarende lån i dag, mener Deutsche Bank.

21. december: Chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn, kritiserer regeringer for at bruge for få penge i halvhjertede konjunkturpakker, som ikke batter midt i finanskrisen.

21. december: Den irske regering går massivt i ind i landets tre største banker og nationaliserer i realiteten den ene af dem. Den irske stat investerer sammenlagt 5,5 milliarder euro i bankerne, heraf 1,5 milliarder euro i Anglo Irish Bank, som giver staten en majoritet på 75 procent. Staten placerer samtidig to milliarder dollar i Bank of Ireland og Allied Irish Banks hver. Her sikrer indskuddet en indflydelse på 25 procent.

22. december: Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, vil investere 10 milliarder pund (80 milliarder kroner) i undervisning, transport og andre områder. Det vil skabe mindst 100.000 nye arbejdspladser, vurderer Brown i et interview med avisen Daily Mirror.

22. december: Indtil videre har den amerikanske stat ydet krisehjælp til 116 banker, der har haft behov for en pengeindsprøjtning på grund af den internationale finanskrise, viser AP's opgørelse. De har modtaget sammenlagt 188 milliarder dollar (1004 milliarder kroner) i statsstøtte.

24. december: Rusland får underskud på finansloven i 2009. Det kunne Arkadij Dvorkovitj, der er økonomisk rådgiver for præsident Dmitrij Medvedev, i dag offentliggøre. Det er første gang i 10 år. Det sker, fordi den internationale krise har ramt Rusland særdeles hårdt med stærkt faldende priser på olie og gas.

24. december: Den japanske regering godkender en finanslov, der indeholder hidtil usete initiativer til at afbøde den økonomiske krise. Finansloven indeholder skattelettelser og nye offentlige udgifter for at sætte gang i økonomien. Nedskæringer er der også, og det går især ud over Japans udviklingsbistand. Underskuddet på statens budget, der i forvejen er rekordstort, stiger også næste år.

31. december: Den Internationale Valutafond (IMF) vil yde Hviderusland et lån på over 13 milliarder kroner, til at håndtere effekterne af den globale økonomiske krise. Det sker efter præsident Aleksandr Lukasjenko har truet med at Hviderusland ud af IMF. USA og EU stiller sig kritiske overfor lånnet.

1. januar: Den amerikanske bank Citygroup, får nu yderligere 20 milliarder dollars i krisehjælp fra USA's regering. Til gengæld udsteder banken nu aktier for 20 milliarder dollar til forbundsstaten, og ledelsen indfører en række nye regler, blandt andet giver den administrerende direktør og bestyrelsesformanden giver begge afkald på deres bonus-penge for 2008, og banken indfører lofter over aflønnings- og bonusordninger for chefer.

6. januar: De amerikanske aktiemarkeder åbnede tirsdag med øget kursfremgang. Investorerne spekulerede i, at en hjælpepakke fra USA's kommende præsident, Barack Obama, vil genoplive økonomien.

7. januar: USA er på vej mod et årligt underskud på statsbudgettet på næsten 5500 milliarder kroner, og økonomer venter, at gigantunderskuddet vil fortsætte. 700.000 amerikanere mistede deres job i julemåneden, og udsigterne for hele økonomien er særdeles dystre.

7. januar: I december mistede 114.000 tyskere deres job, så 3,1 millioner mennesker, eller 7,4 procent, nu atter står uden arbejde i EU's største land, meddelte Frank-Jürgen Weise, chefen for det føderale tyske arbejdsagentur, på sin månedlige pressekonference i Nürnberg.

8. januar: Den tyske forbundsstat overtager en fjerdedel af storbanken Commerzbank, som bliver delvist nationaliseret for at få ekstra hjælp fra statslig støttefond. Forbundsstaten yder til gengæld 10 milliarder euro (74,5 milliarder kroner) i statsstøtte fra en statslig fond til kriseramte banker, meddelte Tysklands næststørste bank torsdag i en fondsbørsmeddelelse.

8. januar: Tysklands forbundskansler Angela Merkel kræver FN-finansråd og internationalt charta for at få styr på finanskrisen, og hun bakkes op af Frankrigs præsident Sarkozy. Det er ikke længere nok kun at poste offentlige penge i de kriseramte økonomier verden over i form af diverse hjælpepakker.

12. januar: Den amerikanske præsident, George W. Bush, bad på vegne af sin efterfølger, Barack Obama, Kongressen om at frigive endnu 350 milliarder dollar som hjælp til de trængte finansmarkeder. Beløbet svarer til knap 2000 milliarder danske kroner og udgør anden halvdel af den gigantiske hjælpepakke til USA's vaklende finanssektor, som blev vedtaget i oktober. Barack Obama lover, at anden halvdel af den store hjælpepakke til USA's finanssektor bliver brugt mere ansvarligt end den første. Pengene skal bruges på at skabe job, hjælpe små erhvervsdrivende og forhindre husejere i at se deres boliger ryge på tvangsaktion.

13. januar: Japans toneangivende Nikkei-indeks falder med hele 4,8 procent til det laveste niveau i en måned.

14. januar: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, deltog i et ekstraordinært møde i Forbundsdagen i Berlin for at forsvare sin regerings nye, gigantiske konjunkturpakke på 50 milliarder euro (372,4 milliarder kroner). Forinden havde hendes kabinet godkendt den største redningspakke i forbundsrepublikkens historie. Tysklands økonomiske vækst blev i 2008 næsten halveret som følge af den globale finanskrise.

15. januar: Den svenske krone falder igen i værdi over for euro, dollar og den danske krone. Svensk økonomi er yderst følsom over for de internationale konjunkturer på grund af stor eksport. Samtidig viser nye tal, at underskuddet på finansloven bliver større end ventet.

16. januar: Det Internationale Energiagentur, IEA, forudser, at efterspørgslen på olie på verdensmarkedet vil falde drastisk i 2009. Det sker som følge af det faldende forbrug, der følger i kølvandet på den globale økonomiske krise. IEA nedjusterer sit skøn med 940.000 tønder til i alt 85.3 tønder olie. Det er den største nedjustering agenturet har foretaget siden begyndelsen af 1980'erne.

16. januar: Den Internationale Valutafond, IMF, godkender et lån på 530 millioner dollars til Serbien. Lånet gives for at Serbien skal kunne stå imod følgerne af den internationale krise. Den serbiske regering vil kun trække på lånet, hvis det bliver absolut nødvendig.

16. januar: USA's regering kom fredag Bank of America yderligere til undsætning med 20 milliarder dollar (112 milliarder kroner) i kapital og en garanti på 118 milliarder dollar (663 milliarder kroner) for sårbare aktiver.

19. januar: Storbritannien kommer med en ny redningspakke til landets trængte banker i et forsøg på at sætte skub i økonomien. Pakken indeholder blandt andet en form for forsikring, der giver bankerne mulighed for at betale et gebyr til staten, som dermed garanterer for bankernes dårlige lån. Det skal få bankerne til atter at åbne op for udlån til virksomheder og private.

19. januar: EU-Kommissionen forudser flere negative følger af finanskrisen, og at EU's økonomi vil krympe med 1,8 procent i år efterfulgt af en lille fremgang på 0,5 procent i 2010. Det fremgår af EU-Kommissionens nye økonomiske prognose for 2009 og 2010.

20. januar: På et møde i Bruxelles gav EU's finansministre hinanden håndslag på, at de i kølvandet på finanskrisen er parat til at lappe hullerne ved at skære ned på de offentlige udgifter for at komme tilbage til normale tilstande. I en erklæring understreger ministrene, at de mange koordinerede hjælpepakker vil blive fulgt op af "en koordineret budgetkonsolidering".

22. januar: Kinas økonomiske vækst er taget af i fart på grund af den internationale finanskrise, viser nye tal. Landets økonomi voksede med 9,0 procent sidste år, hvilket er et lille fald i forhold til de forudgående år. I 2007 var væksten nemlig rekordhøj med 11,9 procent.

22. januar: Den amerikanske computergigant Microsoft varsler, at den vil nedlægge op mod 5000 arbejdspladser verden over som følge af den internationale økonomiske krise.

23. januar: For første gang siden 1991 er Storbritannien ramt af recession, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

23. januar: Finlands økonomi vil i 2009 foretage en hård opbremsning. Bruttonationalproduktet falder med mere end to procent, oplyser finansminister Jyrki Katainen fredag. Sandsynligvis vil Finland være nødt til over de næste tre år at låne 30 milliarder euro eller knap 224 milliarder kroner, siger han.

24. januar: USA's nye præsiden, Barack Obama, understreger i sin første ugentlige radiotale endnu engang behovet for at få storstilet finanspakke vedtaget hurtigst muligt.

26. januar: Den hollandske elektronikgigant Philips meddeler, at den planlægger at nedlægge 6000 stillinger verden over på grund af den globale finanskrise.

26. januar: Den norske regering vil bruge 16,5 milliarder danske kroner til at dæmpe de negative følger af finanskrisen. Af det samlede beløb skal knap tre milliarder bruges på skattelettelser til erhvervslivet. Det fremgår af et forslag til ændringer i det norske statsbudget for 2009.

26. januar: Islands hidtidige statsminister, Geir Haarde, som står i spidsen for Selvstændighedspartiet, afleverer sin afskedsbegæring, efter at flere forsøg på at redde regeringskoalitionen er mislykkedes. Han oplyste, at sammenbruddet i regeringen skyldtes presset fra den finansielle krise.

26. januar: Chefen for den trængte hollandske storbank ING, Michel Tilmant, træder tilbage fra sin post. Det meddelte banken mandag, hvor det også stod klart, at 7000 ansatte verden vil miste deres job. Den hollandske regering tilførte i oktober 10 milliarder euro (74,5 milliarder danske kroner) til ING i et forsøg på at hjælpe banken igennem den økonomiske krise. ING er en af verdens største banker med 85 millioner kunder og 130.000 ansatte.

26. januar: Den tyske koalitionsregering blev enige om en rekordstor økonomisk redningspakke til en værdi af 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner), der skal stimulere den tyske økonomi og hjælpe landet ud af den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

28. januar: Finansudvalget i USA's senat godkender hjælpepakke på 2950 milliarder kroner, der skal sætte gang i USA's dårlige økonomi.

29. januar: Med stemmerne 244 for og 188 imod har Repræsentanternes Hus i USA godkendt den såkaldte stimulipakke, som skal sætte gang i den amerikanske økonomi. I Tyskland oplever man den største stigning i arbejdsløsheden i næsten fire år, viser nye tal. Den negative tendens ventes at fortsætte. Antallet af arbejdsløse steg markant i januar til næsten 3,5 millioner.

30. januar: Den japanske elektronikkoncern Hitachi forventer et tab på næsten otte milliarder dollar i år som følge af den internationale økonomiske krise. Det får Hitachi til at nedlægge 7000 arbejdspladser verden over.

30. januar: Den japanske elektronikgigant NEC Corp. forventer et nettotab på 3,2 milliarder dollar. For at komme igennem den internationale økonomiske krise nedlægger NEC 20.000 arbejdspladser på verdensplan inden marts 2010.

30. januar: Shippingsammenslutningen Grand Alliance indstiller sin EU5-rute mellem Asien og Europa på grund af vigende efterspørgsel som følge af globale økonomiske krise.

31. januar: Japan tilbyder, hvad der svarer til 100 milliarder kroner til andre asiatiske lande, som hjælp til at overvinde den økonomiske krise. Desuden vil Japan give et lån på, hvad der svarer til 582 milliarder kroner Den Internationale Valutafond.

1. februar: Island får en ny koalitionsregering, der skal lede landet frem til valget i april. Koalitionsregeringen består af Socialdemokraterne og De Venstregrønne, med Jóhanna Sigurdardóttir som statsminister. Sigurdardóttir lægger ud med at sige, at de straks vil begynde arbejdet med at forsøge at få Island ud af sin økonomiske krise.

3. februar: Den svenske regering præsenterer en bankpakke til 50 milliarder svenske kroner svarende til 34,9 milliarder danske kroner. Pengene skal hjælpe bankerne og derved lette borgeres og virksomheders adgang til kredit. Desuden vil den svenske stat kunne overtage op til 70 procent af nye aktier. Staten vil kun overtage aktier over 70 procent, hvis der er garanti for, at staten får tilstrækkeligt afkast. De banker, der ønsker en del af pakken forpligter sig til at fastfryse direktørlønninger og til et stop for bonusser i to år.

6. februar: Arbejdsløshedsrapporten fra USA satte fredag en række rekorder. Arbejsløsheden steg til 7,6 pct. - det højeste niveau siden januar 1992 og højere end ventet af analytikere adspurgt af Bloomberg News. Antallet af nye job uden for landbruget faldt med 598.000 - det største månedlige fald siden december 1974.

6. februar: Italiens regering har vedtaget en redningspakke til en værdi af to milliarder euro (ca. 15 milliarder kr.) for at hjælpe Italiens økonomi, særligt den trængte bilindustri.

9. februar: 61 senatorer stoppede debatten om Obamas økonomiske redningspakke på 827 mia. dollars. 36 senatorer stemte imod at stoppe debatten. Selve vedtagelsen kommer til afstemmelse den 10. februar.

10. februar: Den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, fremlagde et tredelt hjælpeprogram for at stabilisere det finansielle system, som også omfatter en særlig fond på 500 milliarder dollar til private investorer, som er villige til at købe kriseramte aktiver. Programmet kalder han Den finansielle stabilitets Plan.

11. februar: Medlemmerne af Senatet og Repræsentanternes Hus er blevet enige med præsident Barack Obamas regering om en økonomisk genopretningsplan til i alt 789 milliarder dollar (4556 milliarder kr.).

11. februar: Rigsbanken i Sverige sænker den ledende rente med ét procentpoint til 1,0 procent.

13. februar: Den tyske økonomi svandt mere end forventet i fjerde kvartal i 2008, viste officielle data i dag. Bruttonationalprodukt (BNP) krympede i alt med 2,1 procent.

13. februar: Tysklands Forbundsdag godkendte fredag landets anden konjunkturpakke, som med et omfang på 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner) er den største af slagsen, der nogensinde er vedtaget i EU's største land. Pakken skal hjælpe Tyskland med at kæmpe sig ud af recessionen.

13. februar: Euro-landene fik i fjerde kvartal 2008 det kraftigste fald i væksten siden 1974. Recessionen er en realitet og vil være det i hele 2009, frygter økonomer.

16. februar: Nye tal fra den Japanske regering viser en nedgang i økonomien på 3,3 procent i sidste kvartal af 2008. Japans økonomiminister udtaler, at det er den værste krise siden anden verdenskrig.

16. februar: Industriproduktionen i Rusland faldt i januar med 16 procent i forhold til samme måned 2008.

17. februar: Hollands økonomi kommer i år til at skrumpe 3,5 procent, forudser de hollandske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

17. februar: Ruslands økonomi vil i 2009 skrumpe med 2,2 procent, meddeler myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

18. februar: Også Taiwan er hårdt ramt af den økonomiske krise. I fjerde kvartal i fjor skrumpede økonomien med cirka otte procent, og det er det største fald i landet i årtier

18. februar: Tysklands regering godkender lovforslag, der tillader nationalisering af kriseramte banker.

18. februar: Den britiske premierminister, Gordon Brown, vil have nye regler for, hvor store bonusser ledelse og ansatte i Storbritanniens banker og finansvirksomheder kan få, skriver han i et indlæg i avisen The Times onsdag.

19. februar: Ny kvartalsrapport fra USA's centralbank indeholder prognoser for længere sigt end normalt. Den amerikanske centralbank forudsiger, at USA's økonomi vil blive reduceret med mellem 0,5 til 1,3 procent i 2009. For 2010 vurderes det, at produktionen vil stige mellem 2,5 procent og 3,3 procent, hvilket er en stigning i forhold til tidligere prognoser om stigninger på mellem 2,3 og 3,2. Væksten i 2011 ventes at accelerere til mellem 3,8 procent og 5,0 procent, hvilket er betydeligt højere end de tidligere prognoser på mellem 2,8 og 3,6 procent.

19. februar: Norges økonomi rammes i år af en negativ vækst på 1,7 procent, siger officiel norsk statistik ifølge nyhedsbureauet AFP.

20. februar: Det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, godkender landets anden konjunkturpakke under finanskrisen. 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner) i blandt andet investeringer, skattelettelser og øgede børnepenge skal over de næste to år sætte skub i EU's største økonomi. Der er tale om den største krisepakke, der nogensinde er vedtaget i Tysklands historie.

22. februar: EU's største lande aftaler på et møde forud for et G20-møde i april at indføre skrappere regler for finansmarkederne, så tilliden til markederne kan genoprettes.

23. februar: Den amerikanske storbank Citigroup får 45 milliarder dollar (over 260 milliarder kroner) fra den føderale regering, men det er næppe nok til at holde banken i live. De hidtidige bestræbelser på at afstive banken har ikke overbevist aktionærerne - Citigroup-kursen er faldet med 71 procent i år.

23. februar: Mindst 325.000 arbejdspladser i den finansielle sektor er gået tabt siden august, siger FN's internationale arbejdsorganisation, ILO. FN-organisationen vurderer, at der globalt set er 20 millioner mennesker beskæftiget i banker og andre finansielle organisationer.

23. februar: Kinas centralbank advarer om, at landet er tæt på deflation, mens et fald i den økonomiske vækst fortsætter.

24. februar: Japans regering overvejer at opkøbe aktier og andre metoder for at støtte aktiemarkedet i Tokyo, siger finansminister Kaoru Yosano på et tidspunkt, hvor der er frygt for, at kurserne på det japanske aktiemarked er i fare for at falde til laveste niveau i to årtier.

25. februar: Finanskrisen fik i det sidste kvartal af 2008 efterspørgslen efter tyske varer verden over til at styrtdykke, og den dramatiske tilbagegang for eksporten førte til, at Europas største økonomi skrumpede med 2,1 procent.

26. februar: USA's præsident, Barack Obama, forudser, at 2009 vil resultere i et rekordstort budgetunderskud på 1750 milliarder dollar på de offentlige finanser. Det fremgår af præsidentens første finanslovforslag for finansåret 2010, som torsdag blev sendt til Kongressen.

27. februar: Fannie Mae, en af de vigtigste brikker i stabiliseringen af boligmarkedet i USA, tabte i fjerde kvartal 25,2 mia. dollars. De har derfor måtte bede det amrikanske finansministerium om 15,2 mia. dollars.

27.februar: I Euro-zonen stiger arbejdsløsheden stadig og samtidig falder inflationen til sit laveste niveau i næsten 10 år.

27. februar: General Motors tabte i 2008 hele 31 mia. dollars. Det gigantiske tab sætter spørgsmålstegn ved firmaets levedygtighed.

3. marts: Den kriseramte storbank HSBC tabte milliarder sidste år og fyrer nu flere tusinde medarbejdere.

3. marts: Flere dårlige nyheder om verdensøkonomien fik mandag aktiekurserne verden rundt til at falde til det laveste niveau i seks år.

4. marts: EU-Kommissionen leverede i dag sit indspark til det store forårstopmøde mellem unionens 27 stats- og regeringsledere, der finder sted i midten af marts. Regeringer over hele Europa skal bruge finanskrisen som springbræt til en gennemgribende reform af finansmarkederne. Finansmarkederne bør forberede sig på mere tilsyn, overvågning, åbenhed, gennemsigtighed og regulering.

5. marts: Den Europæiske Centralbank, ECB, sætter renten ned med 0,5 procentpoint til 1,5 procent. I Storbritannien sænkes den toneangivende rente til det rekordlave 0,50 procent.

10. marts: Den globale vækst kan komme under nul i år for første gang i årtier. Det siger chefen for Den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn.

12. marts: Finlands eksport styrtdykker og underskuddet på handelsbalancen stiger. I januar var den finske eksport mere end 30 procent mindre end januar 2008. Det viser nye tal fra de finske toldmyndigheder. Den lavere eksport ses også på handelsbalancen, der viste et underskun på 300 millioner kroner, mod et overskud på 700 millioner kroner i januar sidste år.

19. marts: Den amerikanske centralbank - Federal Reserve - har besluttet at købe yderligere op i stats- og realkreditobligationer samt anden gæld for op til 1750 mia. dollar. Trækket er et led i bankens forsøg på at holde renten lav for derigennem at opdæmme den finansielle krise.

23. marts: USA's regering vil bruge op til 1000 milliarder dollar i hjælp til banker til at opkøbe såkaldte rådne værdipapirer i et forsøg på at afhjælpe bankkrisen.

25. marts: Der bliver kastet en enorm finansiel redningskrans til Rumænien, da Den Internationale Valutafond (IMF), EU, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) samt Verdensbanken bliver enige om at yde landet et lån i størrelsesordenen 150 milliarder kroner. Rumænien er dermed det sjette land i Central- og Østeuropa, der har måttet ty til sådan en redningspakke i forbindelse med den igangværende finanskrise.

26. marts: Den latinamerikanske økonomi kommer til at opleve negativ vækst i 2009. I januar spåede IMF ellers en vækst i Latinamerika. Nu siger IMF's chef for anliggender på den vestlige halvkugle, Nicola Eyzaguirre, at han gennemsnitligt set forventer negativ vækst i de latinamerikanske lande.

27. marts: Frankrigs bruttonationalproduktet, BNP, faldt med 1,1 procent i fjerde kvartal i fjor. Den negative vækst var en anelse mindre end ventet. Tidligere prognoser tydede på, at økonomien ville falde med 1,2 procent. Over hele året havde den franske økonomi dog en beskeden vækst på 0,7 procent.

27. marts: Flere hundrede banker i Rusland risikerer at lukke som følge af den økonomiske krise. Den russiske økonomi er i store vanskeligheder og regeringen forventer, at bruttonationalproduktet vil falde med 2,2 procent i år. En afgørende årsag til krisen i Rusland er bankers mangel på penge til at låne ud.

27. marts: Nye reviderede tal fra handelsministeriet i Washington viser, at den amerikanske økonomi faldt med 6,3 procent i sidste kvartal af 2008 i forhold til samme kvartal året før. De første tal i januar viste et fald på 3,8 procents fald. Den endelige opgørelse kan ifølge avisen Financial Times ende med et fald på 6,6 procent.

3. april: Verdens 20 største økonomier - de såkaldte G20-lande - har holdt topmøde i London. Landene blev enige om følgende: * Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tilføres et samlet beløb på 1000 milliarder dollar (5600 milliarder kroner). * Dertil kommer 250 milliarder dollar i støtte til verdenshandlen i form af eksportkreditter og investeringer via udviklingsbanker. * Mål om fire procents global vækst. * Der strammes op over for aflønning og bonusser i banker og finanshuse. * Bedre tilsyn med blandt andet hedgefunds og kreditvurderingsinstitutter. * Massivt pres på internationale skattely. Lederne fra G20-landene mødes igen til efteråret i Japan for at følge op på resultaterne fra London.

9. april: Ruslands største arbejdsgiver, de russiske statsbaner, skærer hårdt med sparekniven. Knap 54.000 ansatte afskediges, og de første 19.000 har fået fyresedlen. Statsbanerne har en arbejdsstyrke på 1,2 millioner og beskæftiger dermed nogenlunde lige så mange som det russiske militær.